Fra hostel til hus – en kærlighedshistorie
Endelig fik jeg nøglen til mit ganske eget værelse.
Manor Avenue – det lyder så fint – bliver mit hood de næste tre måneder. Jeg har lejet et værelse af en polsk gut, som skal ud og rejse i den periode, og det passer bare så fint.
Jeg får dagpenge fra Danmark til og med midt september, og kan bo her september med. Så måske kommer jeg til at betale en halv måned, hvor jeg ikke er her – eller også finder jeg mig et job og bliver her tiden ud, og flytter så til noget andet.
Ja, det var en lille forklaring til dem af jer, der stadig sidder og tænker, at jeg flakker noget rundt herovre.
Det gør jeg. Men det her er altså min base ;D
Mit værelse er husets største. Det er pivblåt og alle møblerne er gamle.
Til gengæld er her hyggeligt, sengen er zupernize at sove i, hvilket jeg gør lidt for meget for tiden, og så er der masser af træer og fuglesang uden foran mit vindue!
I huset bor også en masse andre danske piger og en svensk gut, der hedder Palle.
Jeg ser ikke meget til dem, hvilket er lidt ærgerligt. Men på lørdag er der grillfest, hvor også ham, jeg lejer værelset af, kommer forbi. Så jeg regner med, at jeg kommer til at se lidt mere til dem efter det 
Lige nede for enden af vejen ligger en Tesco, som har åbent hver dag fra 6-23 – og ti minutters gang herfra ligger togstationen, som ligger to stop fra det helt centrale London – hvilket svarer til otte minutter fra/til London Bridge.
Det er lige mig!! Det passer perfekt ind i min døgnrytme, at jeg kan komme ind til byen og rundt uden de store problemer - for togene går nærmest hele tiden! Og at jeg kan købe ind, når jeg har brug for det – hvilket stort set aldrig er inden klokken 18, men gerne lige efter. Og altså som regel der, hvor butikkerne har lukket.
Til den anden side, også en ti minutters gang herfra, ligger en anden togstation, der med kun et enkelt stop bringer mig direkte til indgangen på Lewishams store shoppingcenter, hvor der blandt andet er en H&M, en Marks and Spencer og en Sainsbury.
HER ER FANTASTISK 
Udsigten fra mit vindue
Jeg blev hentet fra hostellet om lørdagen af Andrew, som hjalp med at slæbe min bagage hjem til hans hus i nord, hvor jeg fik lov at stjæle hans seng i to nætter.
Om mandagen hjalp han mig så med at slæbe alt mit lort fra det nordlige London og til det sydøstlige hjørne, hvor Maciej ventede på os med nøglen og en rundvisning.
Det var virkelig skønt ikke at skulle slæbe det hele, selvom jeg havde lidt dårlig samvittighed over bare at lade ham slæbe sådan – men når han nu insisterede, ville jeg da ikke takke nej.
De to gutter overlod mig til udpakkeriet, og det var det meget mere fantastisk, end jeg havde regnet med.
Det er virkelig overvurderet, det der med at leve i en kuffert. Og selvom jeg gerne så det anderledes, så tror jeg bare ikke, at jeg nogensinde bliver en rygsækrejsende.
Efter at have lagt tøj på hylderne og stillet mine nyindkøbte dvd’er på plads også, smuttede jeg så ned til Lewisham Shoppingcenter efter noget sengetøj.
Jeg skulle bare lige have lidt sengetøj!
Jeg endte med at slæbe fem fyldte poser med hjem – og det gjorde simpelthen så ondt i fingrene, at de til sidst gik sammen om en lock out og begyndte at sove, så jeg var nødt til at stoppe og strække og hvile dem for hver 200 meter. Min venstre ringefinger var enddog så utilfreds, at den ikke vågnede ordentligt op igen før tre dage senere. Jeg begyndte faktisk at blive bekymret for, om jeg måske havde ødelagt den.
Det var fantastisk at kunne købe lidt ind, og eftersom jeg ikke havde taget helt nok tøj med til tre måneder i udlandet, var jeg jo desværre også nødt til at investere lidt i noget sådant.
Ja. Så det endte med fem poser den første dag. Og tre den næste. Men det er også bare fordi, her er så meget fedt tøj! Og så koster det jo næsten ingenting, i hvert fald ikke, hvis man kigger på prisen i pund!
Har nu boet her i en uge.
Og er virkelig glad for det.
Dog er der jo ikke en kærlighedshistorie i denne verden, der kun er ren fryd og gammen, og jeg opdagede hurtigt, at denne ikke var nogen undtagelse; køkkenet var simpelthen for ulækkert til, at jeg ville lave mad i det.
Der var madrester og beskidt service overalt, så efter at have levet af sandwiches fra Tesco i to dage, tog jeg skuresvampen og den sammenbidte mine på – og skurede på gaskomfuret i over en time. Det blev næsten rent.
Som i de gode kærlighedshistorier, endte denne strid heldigvis lykkeligt; siden jeg har gjort rent i køkkenet, har de andre nemlig hjulpet til med at holde det rent. Fantastisk.
