Det gør jeg aldrig igen…
Næste gang jeg flytter til London, vælger jeg altså at bruge penge på en taxa fra lufthavnen!
For at slæbe rundt på 30 kg bagage i den der Underground – det var bare et helvede!
Forestil dig Nørreport med alle dens trapper – og gang det så med fem. Eller måske i virkeligheden bare Metroen, men men almindelige trapper frem for den rullende slags. Og forestil dig så, hvor meget man kommer til at svede, når man skal gå ned – og op igen – af samtlige trapper med 30 kilo bagage på slæb – altså ud over mine egne kilo.
Det positive ved det er vel, at jeg trods alt blev et, eller måske flere, kilo lettere, inden jeg nåede frem til mit hostel. Men jeg gør det aldrig igen!
Turen til London gik ganske smooth – uden problemer.
De lod mig slippe ud af landet OG ind i England, selvom jeg bare havde mit nødpas. (Forresten fandt jeg mit oprindelige pas, det der som jeg ikke kunne finde… Jep, fandt det aftenen inden jeg skulle afsted. Så har nu et gammelt pas, som er meldt savnet, et nødpas og et nyt pas, der stadig ikke er dukket op..)
Efter en dejlig og forholdvis kort flyvetur på 1½ time, hvor jeg selvfølgelig lige fik en steward og en stewardesses weekend-historier med på vejen, endte jeg i bagagehallen, hvor jeg kunne gå direkte hen og tage min kuffert fra bagagebåndet.
Og jeg tænkte: Kan det virkelig være SÅ nemt??
Det kunne det så ikke.
Jeg fandt faktisk det rigtige tog væk fra lufthavnen til Victoria station – men derfra anede jeg så ikke helt, hvad jeg skulle, så ledte efter et skilt, der sagde Picadilly Circus, som var min destination. No signs anywhere.
Jeg så på et kort, at jeg skulle med den lilla linie for at komme til Picadilly, så fik slæbt alle mine mange tasker med mig ned ad en lang, lang trappe. Noget i mig sagde dog, at det var det helt forkerte sted, jeg var havnet, så jeg gik op igen. Og det var godt, for jeg skulle nemlig et helt andet sted hen.
Ned igen ad en masse trapper – og op igen, da jeg nåede til Picadilly Circus. Havde ellers læst, at engelske mænd var så hjælpsomme og venlige, men måske har jeg ikke set hjælpeløs nok ud… (Og hvad lærte vi så i skolen i dag, børn?)
Det er ligesom med neglelakken… Der kommer en dag hvor man er for gammel til at slås med metro, busser og bagage og bare hopper ind i en taxa og siger fuck det!
Ih, men hvor længe? Sker det automatisk, når man bliver 30? ;D